Sorg

Hjælp, sorg

At hjælpe en der har mistet

Den første tid efter et dødsfald er præget af mange praktiske gøremål, der skal ordnes i løbet af kort tid. Den følelsesmæssige reaktion hos den efterladte kan blive stærkere, når begravelsen er overstået. Da er den efterladte pludselig alene med sine tanker og føler et stort tomrum, så her kan man gøre stor gavn.

Før begravelsen

Det bedste man kan gøre, er at hjælpe den efterladte med at ordne indkøb og sørge for aftaler, samtidig med at man støtter i sorgen.

Efter begravelsen

Der er masser af tid til at tænke over tabet, og der opstår ofte en følelse af, at ens verden er sunket i grus når en person,man har været knyttet til, pludselig dør.

Den efterladte skal oven i købet måske til at lære at tage sig af en masse praktiske opgaver, som afdøde før havde ordnet. Det er kort sagt som at starte helt forfra, så den efterladte har brug for støtte.

Den efterladte skal i tiden efter begravelsen til at lære at leve med sit tab. I den forbindelse er det en fejl ikke at omtale dødsfaldet – af frygt for at rippe op i såret.

Det er forkert at holde sig tilbage, da langt de fleste efterladte har behov for at få anerkendt deres tab.

Mennesker der har mistet føler sig ofte isolerede, og de vil gerne kontaktes, så hovedreglen er at det er en god ide at vise sin deltagelse, også selv om man kun var bekendt af afdøde.

En sidste ting, som familie, venner, pårørende og bekendte skal være opmærksomme på, er at tiden ofte går langsomt for den efterladte.

Et halvt år efter dødsfaldet er tabet stadig tæt på for den efterladte, mens det virker mere fjernt for andre.

Specielt mærkedage som fødselsdage, bryllupsdage og helligdage er hårde at komme igennem, så her er opmuntring og støtte en stor hjælp.

Dødsfald vil naturligvis ofte være forbundet med sorg, men man skal også huske på, at døden er en naturlig del af livet, og noget vi alle skal igennem.

Døden kan også være en mulighed for at knytte familier og venner tættere sammen.


Hjælp til krise behandling

Den offentlige sygesikring giver tilskud til behandling hos psykologer efter en pårørendes dødsfald. Man skal være nærmeste pårørende. Altså ægtefælle, forælder, barn eller søskende til afdøde. Man kan få tilskud til behandling hos en psykolog, der har overenskomst med sygesikringen.

Nogen at tale med om sorg

Psykologhjælp

Nogle mennesker er glade for at tale med en psykolog, hvis de har mistet en nærtstående.

Du kan få tilskud til psykologhjælp, hvis din læge giver dig en henvisning. Du skal have henvisningen senest 12 måneder efter den begivenhed, der udløste behovet for psykologhjælp.

Du kan også tjekke, om du har en forsikring, fx privat- eller familieforsikring, der betaler for psykologhjælp.

Find psykolog på sundhed.dk

Find psykolog hos Dansk Psykologforrening

Samtale med en præst

Alle præster tilbyder en samtale om det, der er svært – nogle kalder det sjælesorg. Hvis du gerne vil tale med en præst, kan du henvende dig til din lokale præst.Find dit sogn

Sorggruppe

Er du efterladt, og har brug for hjælp og støtte i din sorg? Her finder du en vejviser over sorggruppetilbud i hele landet, for efterladte efter dødsfald.

I folkekirkens sorggrupper kan du finde støtte, hvis du har mistet en, du holder af. Du behøver ikke have en stærk tilknytning til kirken for at deltage.

Find nærmeste sorggruppe

Samtale med en bedemand

Alt hvad vi snakker om til samtalen eller over telefonen har vi underskrevet tavshedspligt på. VI har det grundlæggende til at kunne lytte og hjælpe det vores kunder det rigtige sted hen når man står i sorg. Man er altid velkommen til at kontakte os også langt tid efter dødsfaldet. Vi vil altid hjælpe så meget som muligt. Vi ved at det kan være svært at danne et overblik i en svær situation.


Krisens fire faser

Mange mennesker, der har været igennem en krise efter et dødsfald, men det skal understreges, at det langtfra gælder alle.

En Svensk psykiater ved navn Johan Cullberg lagde vægt på, at kriser er sunde og naturlige reaktioner på svære begivenheder i forbindelse med sorg.

Cullberg har lavet en model som er en vejledende. Den gennemgår fire faser og hedder Cullberg modellen. Man skal heller ikke tro, at det går fremad i en lige linje. Derimod kan det godt gå frem og tilbage mellem de følgende faser:

  1. Chok. Den efterladte er så påvirket, at vedkommende er ude af stand til at handle samlet og fornuftigt. Man kan være i chok fra et øjeblik til nogle døgn.
  2. Reaktion. Den efterladte er optaget af at finde forklaringer på det skete. Tanker som ”hvorfor skulle det ske for mig?”, ”hvis bare jeg havde …” fylder meget. Fasen kan vare i ugevis og være præget af voldsomme følelsesmæssige udsving, men med god støtte vil udsvingene blive færre.
  3. Bearbejdning. Den efterladte har nu accepteret dødsfaldet som noget, der ikke kan ændres, men som vedkommende må lære at leve med. Tankerne kredser om stadig nye sider af hændelsen og om andre sider af forholdet til den mistede person eller sig selv.
  4. Nyorientering. Den efterladte har så småt overskud til at tænke på fremtiden og begynder at lægge planer, men det kan tage lang tid, før den efterladte når så vidt.