Kremering eller jordfæstelse

Det første der skal tages stilling til, er om afdøde skal brændes eller begraves i kiste (jordfæstes).

Man bør altid følge afdødes ønske; men hvis afdøde ikke har afgivet et skriftligt ønske, må de pårørende træffe beslutningen.

Man kan skrive sine ønsker ned i dokumentet ”Min sidste vilje”, der kan fås ved henvendelse til bedemanden.

Bisættelser finder sted enten i en kirke eller et kapel. Jordpåkastelsen sker under bisættelsen.

Urnen bringes efter kremeringen til kirkegården.

Første del af en jordbegravelse finder sted i en kirke eller et kapel.

Kisten bliver båret ud af kirken eller kapellet til gravstedet. nogle gange skal der køres med rustvogn til kirkegården.

Begravelsesfølget følger efter til kirkegården, hvor anden del, som er nedsænkning af kisten og jordpåkastelse, finder sted.